Databearbejdning og opgørelsesmetoder for ledigheds- og arbejdsmarkedsstatistikken

Det overordnede udgangspunkt for valg af opgørelsesmetoder er de retningslinjer og definitioner på området, som er beskrevet af ILO’s statistiske kontor. Metoderne opfylder således – så vidt det har været muligt med de tilgængelige data – de internationale standarder på området.

ILO-definitionen af ledighed bygger på tre kriterier, som skal være opfyldt samtidig. Ifølge definitionen er en ledig en person, der i referenceperioden:

1. ikke er i beskæftigelse,

2. aktivt søger arbejde og

3. er umiddelbart klar til at begynde på arbejde.

Referenceperiodens længde er ikke klart defineret, men der anbefales en relativ kort – eksempelvis en dag eller en uge. ILO anbefaler endvidere, at der defineres en minimumsalder for arbejdsstyrken – som ledigheden er en delmængde af – ud fra de særlige forhold, der er gældende i det pågældende land. Derimod anbefales der ikke en øvre aldersgrænse.

Idet de tilgængelige data primært er skabt med et administrativt formål, opfylder de ikke nødvendigvis ILO-kriterierne for ledighed. Derfor har det i praksis været nødvendigt at tilpasse definitionen, så den med udgangspunkt i de tilgængelige data i videst mulig omfang opfylder ILO’s anbefalinger. I praksis er følgende kriterier valgt som definition for at være ledig i en måned. Personen er i den pågældende måned:

1. registreret som henvendt arbejdssøgende ved et arbejdsmarkedskontor og

2. ikke registreret som beskæftiget i beskæftigelsesregistret.

Med ønsket om i størst mulig omfang at skabe grundlag for en sammenhængende arbejdsmarkedsstatistik, er aldersafgrænsningen for at kunne være ledig valgt – lige som for at kunne være beskæftiget – til alle over 14 år ved udgangen af året. Det skal i den sammenhæng understreges, at opgørelser af ledige under 18 år og over 64 år bør foretages med varsomhed, da personer i disse aldersgrupper i de fleste tilfælde ikke umiddelbart har et økonomisk incitament til at lade sig registrerer, hvorfor kun ganske få gør det. Derfor opgør Grønlands Statistik kun ledigheden for personer i alderen 18 år til og med 64 år. For at få en homogen analysepopulation og for at skabe større sammenhæng med beskæftigelsesstatistikken er det endvidere valgt kun at lave ledighedsopgørelser for den fastboende befolkning. Denne er defineret til at være alle personer, der er i opgørelsesåret er bosiddende i landet både primo og ultimo.

ILO definerer arbejdsstyrken til at være den del af befolkningen, der enten er i beskæftigelse eller er ledige. Grønlands Statistik har derfor valgt at definerer arbejdsstyrken i en givet måned som den del af den fastboende befolkning over 14 år opgjort ultimo opgørelsesåret, der enten er registreret som beskæftiget i beskæftigelsesregistret eller som ledig i ledighedsregistret.

Da der i beskæftigelsesregistret er visse problemer med ikke-personhenførbar løn og i bestræbelserne på at skabe det mest retvisende billede af arbejdsstyrken, er der i arbejdsstyrkeregistret endvidere blevet tilføjet personer, der ud fra deres selvangivelsesoplysninger med stor sandsynlighed har været i beskæftigelse. Disse data stammer fra indkomstregistret, og da det ved arbejdsstyrkeregistrets tilblivelse kun dækkede frem til 2010, er ikke-registreret beskæftigelse estimeret for dette år. For 2011, er den estimerede ikke-registrerede beskæftigelse for alle grupper direkte overført fra 2010.

Både ledighedsregistret og arbejdsstyrkeregistret indeholder foruden de relevante arbejdsmarkedsoplysninger også demografiske oplysninger for de enkelte personer. Det drejer sig eksempelvis om alder, køn og fødested, hvor oplysningerne stammer fra Grønlands Statistiks befolkningsregister opgjort ultimo opgørelsesåret. Ledigheden er således registret på det sted, personen bor, hvilket ikke nødvendigvis er samme lokalitet, hvor vedkommende er blevet registreret som arbejdssøgende.